Dexter

De fleste af jer, der læser med her, kender sikkert udmærket til mit afkom i forvejen. Men jeg tænker, at det alligevel er oplagt at starte bloggens nye liv med en lille introduktion af, hvem jeg egentlig er mor til.

Min førstefødte, Dexter, er nu blevet 3 år.
Det er absolut ikke til at fatte, men det giver jo god mening, i og med han er født i 2013. Og når man er 3 år gammel, starter man i børnehave! Omvæltningen for Dexter har ikke været så stor som den er for mange andre børn, i og med han har gået i vuggestue i en integreret institution, altså et sted, hvor vuggestue og børnehave ligger i samme hus. Så han er mildest talt bare flyttet over i den anden ende af bygningen. Overgangen er foregået løbende, da han i noget tid har spist frokost og været på legeplads sammen med “de store”. Men helt officielt startede han i maj.
Det har dog stadig været at mærke på ham, at han er blevet børnehavebarn. Det er svært at forklare – han er bare blevet børnehave-agtig. Hans måde at lege på er blevet meget “pew pew” skydelege, mange nye ord (herunder “din dumme torskerogn”) og sjove måder at formulere sig på. Og en større samling af blå mærker og hudafskrabninger. Samtidig sker det ofte, at han dratter omkuld på sofaen om eftermiddagen.

Derudover er han jo blevet storebror, en stor omvæltning, som han dog har tacklet helt eminent. Der har ikke været nogen nævneværdige konflikter relateret til hans nu delte opmærksomhed med lillesøster, og han accepterede hende meget hurtigt som “en del af flokken”. Fra dag 1 har han været opmærksom på hende, har spurgt til hende, hvis hun ikke var her, og har villigt lånt hende noget af sit legetøj (jaja, det skal nok gå over, men lad mig nu lige nyde det).

Dexter er – og jeg hader at bruge dette udtryk, men det er så beskrivende – en rigtig dreng (der er ingen forkert måde at være dreng på, men you get the point). Han er en tornado uden lige, han elsker at bruge sin krop og bruge masser af energi. Han tager chancer, hvilket betyder skrammer og buler, men det er han ligeglad med. Han har dog også langt om længe nået en alder, hvor han kan sidde stille og fordybe sig i tegnefilm eller sære videoer på YouTube. Han snakker som et vandfald, og er ufattelig god til at formulere sig. Samtidig er han en regelrytter uden lige, vel at mærke, når det gælder andre. Sætningerne “man må altså ikke…” og “nej du skal…” flyver hyppigt ud af hans mund.

Jeg kan ikke vente med at se, hvad fremtiden bringer med den dreng. Og samtidig ønsker jeg ikke, at han vokser så hurtigt.

dexe

Advertisements

Tak fordi du har lyst til at kommentere :) Fortvivl ej, hvis din kommentar ikke bliver vist med det samme, den skal lige godkendes først.

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s