Mikas madeventyr

Mika er kun 4 1/2 måned (faktisk er hun snart 5 måneder, men denne post har ligget og ventet…), og hun har, hvordan kan jeg beskrive det, rigeligt at tære på. Så fast føde er bestemt ikke noget, vi begynder på nu. Men jeg gør mig overvejelser om, hvorledes jeg skal introducere det for hende.

Da jeg fik Dexter, var BLW (baby-led weaning) netop begyndt at komme frem herhjemme. Jeg syntes, at det lød spændende, og havde egentlig så småt planlagt, at han skulle introduceres på denne måde. Men mange faktorer (mestendels hans iver ved en grød-smagsprøve) gjorde, at jeg valgte at gå ad grødens traditionelle vej. Det fungerede upåklageligt, og jeg har i dag en altædende dreng, så ikke et ondt ord om grød.

Men med Mika tror og håber jeg, at hun får lov at tage teten. Hvis du ikke ved, hvad BLW går ud på, så betyder det, at babyen – og kun babyen – får lov at bestemme, hvad den vil spise, hvor meget og hvornår. Eller, den skal kunne sidde selv og være fyldt et halvt år. Men den skal selv have lov at stoppe maden i hovedet, du skal altså ikke made eller på anden måde bestemme over hastigheden. Og samtidig skal der være fri mælkebar on the side.

Og mere vil jeg helst ikke udtale mig om på nuværende tidspunkt, for det er længe siden, jeg satte mig ordentligt ind i fremgangsmåden. Jeg har derfor lige lånt bogen “Jeg kan godt selv” på biblioteket, som jeg inden for den næste 1½ måneds tid planlægger at pløje mig igennem. Og så må vi se, hvordan Mikas madeventyr starter! Der kan jo nå at ske meget den næste 1½ måned.

blwblog

Min amme-udsigt

Reklamer

2 thoughts on “Mikas madeventyr

  1. Vi har kørt BLW med vores datter og det har absolut været en fornøjelse. Det er skønt at se hende undersøge maden og altid være interesseret i nyt mad. Men jeg har aldrig prøvet et barn med grød, så jeg kan ikke sammenligne. Det ville være spændende at følge dine observationer og sammenligninger 😀

    • Glæder mig også virkelig til at se hende give sig i kast med en masse forskelligt. Se hvad hun kan lide og sådan.
      Dexter kan nærmest lide alt, undtagen stærk mad. Og hønsesalat, konkluderede jeg i går. Han har heldigvis været nysgerrig på trods af grød. Men bliver spændende at kunne sammenligne ja 🙂

Tak fordi du har lyst til at kommentere :) Fortvivl ej, hvis din kommentar ikke bliver vist med det samme, den skal lige godkendes først.

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s