Debatten om børnepengene

Hvis du ikke har opdaget det (spørg mig ikke hvordan, men det kan jo være, at du har haft andet at se til her i ferietiden), har Johanne – nutidensmor.dk – sat en vældig debat i gang om folks måde at bruge børnepengene på. Debatten startede med et billede på hendes Instagram, hvor hun havde tilladt sig at købe en beklædningsgenstand til sig selv i forbindelse med, at børnepengene tikkede ind på kontoen. O ve o klage. Det er jo hendes datters penge! Eller er det? Det afstedkom denne artikel om emnet. Og nu har jeg også behov for at komme med et indspark. Bare fordi jeg kan.

Her er børnepengene ikke noget, der bliver sat ind på en separat konto og står og hygger sig, ind til Dexter og Mika bliver gamle nok til at administrere dem. Jeg har faktisk gjort mig tanken, men vores økonomi er ikke ligefrem til, at vi kan undvære så mange penge i budgettet. For ja, de indgår i vores budget. De ryger bare direkte ind på kontoen sammen med de andre indtægter, og så tager vi den derfra.

Der har været tidspunkter, hvor vi har gået og ventet på børnepengene, fordi vi har haft større udgifter i forbindelse med ungerne. Da Dexter skulle have ny seng, og da Mika skulle have sin højstol. Og så har der været tidspunkter, hvor børnepengene er faldet på et knastørt sted – faktisk da vi troede, at Mika skulle have en højstol, men vores kat endte med at blive syg og koste masser af dyrlægeknaster. Der måtte Mika vente til næste måned. Eller da vores skodbil drænede vores konto fuldstændig, og børnepengene måtte fylde det hul.

Men det vil jo aldrig være sådan, at børnene ikke får, hvad de behøver, bare fordi lige dén klat penge går til noget andet. Vi køber løbende tøj og deslige til dem, det er jo umuligt kun at købe en gang i kvartalet. Måske venter vinterstøvlerne eller sandalerne til den 20. Men ellers vil jeg mene, at deres behov bliver stillet hver måned (tænk eksempelvis på institution, Dexters vuggestue kostede jo nærmest et børnepengebeløb hver eneste måned!). Så kan det sagtens være, at vi en gang i kvartalet køber lidt ekstra lækker mad, tager én på opleveren eller bestiller nyt børnetøj. Og det kan sørme også godt være, at far får sig et nyt spil til sin PlayStation, eller at mor går til frisøren. Glade forældre, glade børn!

blogz

Havde ikke lige et passende billede, så her er et af min veltilfredse, sovende søn!

Reklamer

One thought on “Debatten om børnepengene

  1. Se jeg er så en af dem, der som en struds har haft hovedet dybt begravet i busken, for denne debat er da gået mig pænt meget over hovedet! Anyway… jeg kunne ikke være mere enig med dig… her indgår børnefamilieydelsen også i hverdagsbudgettet for at få tingene til at køre rundt, hvilket det ikke rigtig kunne uden! Lad dog hver familie bedst selv afgøre hvor den ydelse kan gøre mest gavn og stop med det fordømmende pladder – det er lige til at blive træt af!

Tak fordi du har lyst til at kommentere :) Fortvivl ej, hvis din kommentar ikke bliver vist med det samme, den skal lige godkendes først.

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s