En dårlig dag!

Alt er aldrig udelukkende fryd og gammen, og det synes jeg heller ikke, at det skal være på bloggen.

I dag har jeg en dårlig dag! I hvert fald ind til videre, det plejer heldigvis at kunne vende ret hurtigt. Og det krydser jeg naturligvis fingre for.

Jeg har ligget i sengen fra torsdag aften til mandag morgen. Ramt af mandeinfluenza. Det er fandme ikke sjovt, når man har børn. Ikke kun fordi man skal tage sig af dem – jeg har heldigvis “giftet” mig rigtig godt, og skulle faktisk ikke tage mig af meget andet end at amme Mika eller se efter ungerne, når Daniel skulle handle. Men man kommer til at savne dem så frygteligt, når man ligger der og sygner hen. Hvor man før har trængt til en uges ferie fra dem, tænker man pludselig på alle de skønne ting, man kunne foretage sig med sine elskede poder. Og man bliver pludselig overbevist om, at det tangerer til omsorgssvigt at være sengeliggende.

Nå men vi overlevede, som det fremgår, selv om Dexter faktisk også blev ramt og var syg hen over weekenden. Så begyndte Mika at snotte. Og hvad betyder det for mig? Farveller kære nattesøvn! Så natten til mandag lå Mika i min seng, klistret til mig, og jeg fik et minimum af søvn. Jeg var knap nok selv frisk, slet ikke efter sådan en nat, og mine planer om en tur ind til Aalborg samt et meget professionelt kagemøde om aftenen måtte aflyses.

Det viste sig at det var en god beslutning, for i går aftes var Mika stadig ikke overbevist om søvnens gave. Og gæt hvordan min nat er blevet brugt? Mhm, relativt søvnløs og i en akavet ammestilling. Og det var naturligvis tvingende nødvendigt for damen at slå øjnene op klokken lidt i 5 (sig uh-uh).

Så jeg har en relativt skod-agtig indstilling til livet i dag! For pokker, hvor kan søvnmangel bare gøre meget for humøret. Pludselig er alt bare nederen og gråt (selv om solen faktisk skinner). Mit hjem er træls, der er vasketøj over alt, jeg er uduelig til at holde orden. Jeg er en taber, der ikke har noget job at vende tilbage til efter barslen. Jeg er en dårlig mor, fordi jeg ikke har Dexter hjemme fra børnehave noget oftere. Jeg er tyk og klam, og kan ikke tage mig sammen til at motionere og lukke munden. Og så er jeg ond, fordi jeg bliver sur på min baby, når hun efter 3 putteforsøg stadig bare ligger og er ked af det, snotten bobler og hun lyder som en hel kaffebar, når hun trækker vejret.

Livet er ikke altid let – sådan er det vist for alle! Og mon ikke det hele ser lysere ud, når jeg engang får en kop kaffe?

Advertisements

Tak fordi du har lyst til at kommentere :) Fortvivl ej, hvis din kommentar ikke bliver vist med det samme, den skal lige godkendes først.

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s