Min lille djævel

Mit mindste afkom er noget af en opgave for tiden. Og det er den pæne måde at sige det på! Staklen er snottet, plaget af varmen fordi hun er så forbandet tyk, og har ca 500 tænder på vej samtidig.

Hun er SUR. Hun har fået en ny lyd, den lyder omtrent sådan her: “Wraaah!” Den siges med et trist udtryk i ansigtet, men det er ikke en ked af det lyd. Den er intens og kort, og betyder “det her er jeg fandme træt af”. Og der er mange ting, hun er træt af for tiden. Fx at ligge på ryggen, at ligge på maven, at sidde, at blive båret, at spise, at få et forkert stykke legetøj.

Og ikke mindst er hun træt af at sove – om dagen. Jeg kæmper en kamp som en gæv ridder, hver gang onde mor her synes, at Skinken skal sove lur. Og det er ligegyldigt om det er efter halvanden times vågenhed ved de indledende træthedstegn, eller når jeg trækker den og hun får lov at være vågen i 3 timer og er dødtræt. Lægges hun i vognen, er der fest. Myggenettet bydes op til dans. Nussekluden får en munter sang. Og dynen ryger i noget der mest af alt minder om et godt værtshusslagsmål. Jeg kan ikke engang tillade mig at skrive herinde, hvilke eder jeg har slynget gennem luften. I dag varede kampen 40 stive minutter med trillen af barnevogn (av min arm), førend jeg vandt. 

Og når hun så endelig ligger derude og sover, let hostende, tænker jeg: “Årh hvordan kan jeg blive så sur på den lille pussenussegris? Stakkels lille forkølede mulle. Sikke højt jeg elsker hende. Åååh nu hoster hun, jeg har lydt til at svøbe hende i mine arme og min kærlighed”.

Sådan er morskabet så forunderligt. 

Advertisements

2 thoughts on “Min lille djævel

Tak fordi du har lyst til at kommentere :) Fortvivl ej, hvis din kommentar ikke bliver vist med det samme, den skal lige godkendes først.

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s