Et skridt mod speltheden

Lidt i forlængelse af mit sidste indlæg om, at jeg nogle gange må springe over, hvor gærdet er lavest, når mit yngste afkom skal have mad.

Jeg nævnte jo, at jeg af og til stikker Skinken en pose-smoothie. Det er sket, at jeg har givet hende en af grødvarianterne på pose, fordi jeg har været på farten og simpelthen ikke har tænkt over, at vi ikke var hjemme til at spise. Men oftest fungerer de i mine øjne som en snack, da jeg foretrækker at give hende måltider i mere fast form (eller mere flydende, men så er det fra mit eget forparti). De fleste af sådanne smoothies indeholder udelukkende frugt, og at fylde sådan en pose i hende bryder jeg mig ikke helt om. Ingen tvivl om, at ungen elsker det, for det er pokkers sødt. Men det er meget frugt – og dermed meget frugtsukker – på een gang for sådan en lille krop. Man kan godt få nogle med grøntsager også, har jeg erfaret, men de står ikke just på hylden i Rema med smoothies til en 5’er. Derfor har jeg intentioner om at tage sagen i egen hånd, og har købt disse:

101016

Såkaldte “DoddleBags” til at fylde med hjemmelavet smoothie/mos/grød. Eller sovs, shampoo, maling, kort sagt alt flydende, man gerne vil have med i en lille smart beholder. Mit formål er umiddelbart bare babyføde.

Jeg havde hørt om dem, førend Mika kom til verden, og tænkt at det da var vældig smart. Dengang var der bare kun versionen med Sophie la Girafe, og de koster det hvide ud af øjnene. Jeg har købt mine hos BabyGear (fri fragt, yesss!), til en noget mere overkommelig pris.

Pakken indeholder 10 genopfyldelige poser, 10 låg og 10 matchende labels (så må man sgu lave sine egne, når de er brugt).

Jeg skal være ærlig at sige, at jeg endnu ikke ved, hvad jeg vil fylde dem med. Min umiddelbare plan er noget med grøntsager i stedet for udelukkende frugt. Eller måske en lind grød til et måltid på farten. Jeg skal bare liiige få nogle idéer til spændende smagssammensætninger – så vender Mika og jeg tilbage med en anmeldelse!

Reklamer

One thought on “Et skridt mod speltheden

Tak fordi du har lyst til at kommentere :) Fortvivl ej, hvis din kommentar ikke bliver vist med det samme, den skal lige godkendes først.

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s