Om at værdsætte det, man har

Man skal være glad for det, man har.

Jeg har ikke et job.
Det kan nogle gange føles som en altoverskyggende ond sandhed, en konstant usikkerhed, en stressfaktor uden lige. Det gør, at jeg aldrig er helt glad. Det lurer altid i baggrunden, jeg kan altid mærke, at der er noget galt, selv om jeg af og til glemmer det.

Til gengæld har jeg nogle dejlige børn. To børn, som ikke ville have været her, hvis jeg havde fået et job efter endt uddannelse. Det kan godt være, at jeg havde fået børn. Men det havde ikke været Dexter, den dejlige krudtugle, som netop kom til verden, fordi der alligevel ikke var et job til mig, og så kunne man jo lige så godt bruge tiden på noget fornuftigt. Og det havde ikke været Mika, søde lille tykke Mika, som vi besluttede at invitere ind i familien trods min jobsituation, og selv om mange sikkert har tænkt, at det var dumt. Det kan jeg afsløre, at det ikke var. Jeg er lykkelig for, at vi valgte at tage chancen og få børnene, selv om der stadig var en usikkerhedsfaktor i vores liv. Man fortryder aldrig de børn, man får.

Det er ikke til at sige, om jeg havde haft et job på nuværende tidspunkt, hvis ikke jeg havde fået børn. Jeg har jo stadig søgt job undervejs, men hvem ved, om det perfekte job er blevet slået op, mens jeg har været lukket inde i barselsboblen? Nu har jeg to børn, og har haft tid til at nyde deres opvækst, til at give Dexter fridage fra vuggestue og børnehave, når jeg (eller han) har haft lyst. At hente ham tidligt. At give Mika en langsom og tryg indkøring i vuggestuen. Det er noget, jeg vil værdsætte resten af mine dage. Så pyt med, at vi har måtte tænke lidt ekstra over økonomien. Hvis jeg havde haft et job, ville jeg aldrig have lært at bruge en eftermiddag på at finde et bestemt par sko på tilbud, så vi kunne spare de hundrede kroner!

(Men nu vil jeg altså gerne snart have det sk*** job! Tak!)

Reklamer

One thought on “Om at værdsætte det, man har

  1. Du vil aldrig fortryde at du havde den tid med dine dejlige børn. Og resten løser sig hen ad vejen. Du gør det godt.

Tak fordi du har lyst til at kommentere :) Fortvivl ej, hvis din kommentar ikke bliver vist med det samme, den skal lige godkendes først.

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s